Ugens Spiller – Victor Rahbek (Uge 6)

0
636

Jeg hedder Victor, og jeg er en 22 år gammel fynbo, som pt. er bosiddende i Aarhus. Til dagligt arbejder jeg som projektleder i et online marketing bureau i Kolding. Når jeg ikke arbejder eller er til at finde på padelbanen, så bruger jeg en del tid sammen med min kæreste, familie og venner.

Hvilket niveau spiller du på?

Det er svært at sige. Jeg spiller ofte med den samme gruppe. Men når jeg, oftere og oftere, forvilder mig ind på på de forskellige “Spillerbørs”, matcher jeg oftest en 3,75 – 4. Det er svært at sige.

Hvordan og hvornår fik du øjnene op for padelsporten?

Første gang jeg havde et padelbat i hånden, var på Club La Santa i 2016. Her fandt jeg sporten meget interessant og det var tydeligt, at det var en sport, hvor alle uanset niveau kunne være med. Jeg er dog først begyndt at dyrke det inden for det seneste år.

Hvor er du at finde, når du spiller padel?

Jeg er primært at finde i PadelClub Kolding – men ofte også i PadelPadel Aarhus samt MatchPadel Risskov. Jeg siger dog heller ikke nej til at komme lidt rundt og prøve noget forskelligt.

Hvorfor spiller du padel?

Jeg spiller padel for at have det sjovt. Det ændrer dog ikke på, at jeg er indehaver af et kæmpe konkurrencegen. Så jeg vil ikke udelukke, at jeg også spiller for at vinde og at det går mig på, når jeg taber 😉 Det sociale aspekt spiller selvfølgelig også ind. Det er vigtigt for mig, at vi har det sjovt, når vi spiller – også når vi spiller for at vinde. Jeg er dog også af den type, som ikke kan gøre noget halvt, så derfor spiller jeg selvfølgelig også for at udvikle mit spil.

Hvad er det fedeste ved padel sådan helt generelt?

Det fedeste ved at spille padel er helt sikkert, at alle kan være med og at det er super nemt at komme i gang. Det er derudover en sport, hvor man hele tiden ser nye muligheder for at lave det vildeste vinderslag. Et vinderslag, hvor det ikke er vigtigt, om du slår hårdest, men et vinderslag, hvor man med små finesser kan sætte modstanderen ud af spil.

Har du en fast spillepartner?

Vi er en fast gruppe på 4, hvor niveauet er meget ens, og her spiller vi med fast makker.
Det betyder dog ikke, at jeg har noget i mod at skifte makker på kryds og tværs.

Hvad er dine drømme og planer inden for padelsporten?

Jeg kunne rigtig godt tænke mig at udvikle mig endnu mere i sporten. I fremtiden kunne det være sjovt at forsøge sig i turneringer.

Hvad er dine top 3 padel produkter?

  • Mit NOX LUXURY CONTROL L.6 – Der er godt med kontrol og passer fint til den måde, jeg spiller på.
  • Min Nox Thermo ML10 taske
  • ICIW padel tøj – Super lækkert tøj!

Hvad betyder padel for dig?

Jeg har måtte stoppe med at spille håndbold grundet en korsbåndsskade. Padel er sporten, som har taget over, da jeg selv kan være herre over mine bevægelse. Med det sagt, er det ikke, fordi jeg ikke giver mig 100%. Det har givet mig muligheden for at opretholde aktiviteten i hverdagen og bibeholde det sociale ved at dyrke sport.

Dit bedste råd til folk derude, der overvejer at begynde til padel?

KOM I GANG! Man kan kun blive glad efter en god gang padel!