Ugens Spiller – Lisbeth Raaschou Nielsen (Uge 15)

0
1095

Lisbeth Raaschou Nielsen.
Jeg er 45 år gift med Jakob. Vi har 4 børn mellem 10 og 17.
Jeg er uddannet pædagog men har været selvstændig de sidste 15 år.
D. 1/4 startede jeg som assisterende centerleder i PadelPadel CPH

Hvad niveau spiller du på?

Jeg går ikke så meget op i tallet men omkring 3,5.
Jeg er begyndt at spille turneringer og spiller DPF100, ind i mellem kommer vi i 200 rækken men det er lige i overkanten.

Hvordan og hvornår fik du øjnene op for padelsporten?

Jakob genoptog tennis efter 20 års pause og blev hurtigt introduceret til padel. Jeg havde ret svært ved at forstå hvorfor han hele tiden skulle ud og spille indtil han sagde “du skulle tage og prøve det”
Så for lidt over 2 år siden prøvede jeg for første gang. Det var lige inden jeg skulle opereres for karpeltunnelsyndrom i højre hånd. Efter operationen har jeg brugt padel til at genoptræne min hånd og kom hurtigt tilbage.

For 1 1/2 år siden sagde Jakob” Nu bliver du nød til også at finde nogle andre at spille med”
Så efter et “kærligt skub” købte jeg et par træningstimer med en træner, hoppede ud i Hovedstadens Padel Klubs rangliste (den gamle Ballerup Padel Klub)
Her mødte jeg hurtigt søde padel kvinder og mænd og begyndte at spille et par gange om ugen.

Hvor er du at finde, når du spiller padel?

Da PadelPadel åbnede i november 22 blev jeg en del af teamet og havde en ugentlig vagt derude og det blev min hjemmebane.
Men jeg spiller stadig rundt omkring og køre gerne for en padelkamp.
Desuden er både Jakob og jeg aktive i Gladsaxe Padel Klubs bestyrelse og står overfor åbningen af vores 3 nye udendørsbaner forhåbentlig i juni måned.

Hvorfor spiller du padel?

Jeg spiller helt klart padel fordi jeg ikke kan lade være. Det er verdens fedeste spil som giver så meget igen.
Jeg elsker samværet og nærværet der er på en padelbane. Det giver god energi og overskud og så er det bare den sjoveste og hyggeligste måde at være sammen med sine venner og veninder på.

Hvad er det fedeste ved padel sådan helt generelt?

Jeg blev ret overrasket over at sporten ikke er svær at begynde til. Alle kan være med og få gode kampe. Det svære er at få en god teknik, forståelse af det taktiske og ikke være for utålmodig.

Sporten giver derudover også et enormt bredt net af nye padel bekendtskaber. Jeg har aldrig prøvet en sport hvor det er så nemt at finde nogen at spille med. Selvfølgelig er det ikke altid alle er helt realistiske om egen formåen men som regel får man gode kampe. Det bedste redskab for at finde med- og modspillere har været Fb. I starten var det på danske padel entusiaster men nu er der kommet flere dame padel grupper hvor jeg efterhånden kender en del.

Har du en fast spillepartner?

Jeg spiller nok 3-5 gange om ugen med mange af de samme. Jeg har tøserne fra mit Lunar hold – Dibs for PadelPadel, min padel4you makker Rikke Tangholm, Ole Jessen jeg spiller i mix rækken i Carlsberg Nordic, og Sara Parkhøi min padel søster der tog mig ind da jeg var helt ny og som jeg har udviklet mig sammen med.

Jeg er altid klar på den næste kamp om det er damekampe eller mix, bare de giver sved på panden og der er højt humør.

Det vigtigste for mig i en padelmakker er helt klart at vi har en god kemi og højt humør. Jeg snakker utrolig meget på banen (jeg kan virkelig godt lide at fortælle hvad der sker, måske der er en skjult padelkommentator gemt i mig ved jeg ikke, men hvis man kan holde ud at høre på mig er vi helt klart et godt match)

Ligeså vigtig det er at have et godt match med padelmakker mindst ligeså vigtigt er det af finde et godt match med en træner.

Jeg fik lidt træning da jeg startede men er begyndt at prioritere det meget højere. Jeg vil helst få træning en gang om ugen. Jeg har trænet med mange forskellige og er generelt bare vild med træning.
I øjeblikket har jeg været så heldig at få lavet en aftale med Albert fra ABC.

Hvad er dine drømme og planer inden for padelsporten?

Jeg drømmer om at padel bliver for alle! Mit padelhjerte banker især for børn. Jeg har trænet børn næsten siden jeg selv startede for godt 1 1/2 år siden med at spille fast. Undervejs har jeg taget padel træner 1 og 2 + den internationale padeltræninger uddannelse FIP. I denne weekend skal jeg på padeltræner 3.

Jeg har haft fornøjelse af at være med da hovedstadens padel klub startede børnetræning op, efterfølgende blev jeg en del af Racket Clubs ungdomsakademi hvor jeg havde de skønne U12 og U15 spiller. Det måtte jeg desværre prioritere fra da jeg startede fuldtid i PadelPadel, men mon ikke vi snart ser nogle ungdomsspillere på banerne i Brøndby sammen med mig.

Hvad er dine top 3 padelprodukter?

  • Dropshot bat
  • Babolat sko
  • Bull padel nederdel

Hvad betyder padel for dig?

Padel er blevet mit liv!
Padel er mit fuldtidsjob og min fritid.
Med Danmarks sødeste Centerleder som chef er det nemt at elske sit job.
Nogle synes måske mere jeg er rengøringchef og det er også rigtigt der er virkelig meget praktisk arbejde i at servicere i et padelcenter, heldigvis går jeg ligeså meget op i at der er pænt og rent som i at jeg slår min bandeja rigtigt.

Dit bedste råd til folk derude, der overvejer at begynde til padel?

Skynd dig at book en træner og få basic på plads fra start af. Det er så nemt at få dårlige vaner.
Og SMIL!
Smil kan vende dit humør og de andre på banens humør og indstilling. Padel er så meget federe når vi har det hyggeligt sammen.
Sidste men ikke mindst. ALLE laver fejl. Og det er ikke bevidst, kom hurtigt videre og lær af dine fejl.