Indlægget er blevet opdateret d. 04/03/2022

Den mexicanske sport er blevet yderst populær hen over den seneste tid heroppe i norden, og det er intet under. Det er en fantastisk sport, som med fordel kan spilles af enhver. Men hvor stor er sporten egentlig blevet, og hvorfor er den helt nøjagtig blevet så populær i store dele af verden? Det kigger vi på i dette opslag.

Stor vækst i især Sverige

Det er særligt vores naboer, på den anden side af Øresund, der har taget padel til sig, og et kommercielt marked er da også blevet etableret. Du kan endda finde anmeldelser og bedømmelser af padel bats, så du kan finde det bedste udstyr for dig, og blive endnu bedre til padel. Intet mindre end en halv million svenskere menes, at have prøvet kræfter med sporten i 2021, og på bare få år er mere end tusind padelbaner blevet bygget rundt omkring i landet, mens der er flere på vej. Med 20.000 medlemmer er det tydeligt, at der hersker padelfeber i Sverige. Expressen.se fortæller, at en halv million svenskere testede padle i 2020 (Statistikken er hentet fra Elitepadel.se).

 Succesoplevelse for alle spillere

Mange har forsøgt at finde frem til, hvordan padel så hurtigt har kunnet opnå så stor popularitet på så kort tid. På to år er Dansk Padel Forbund vokset fra cirka 800 til omkring 6000 medlemmer. Mange er dog kommet til den konklusion, at sportens succes kan findes i, at den er forholdsvis nem at lære, så selv nybegyndere har hurtigt mulighed for at få succesoplevelser, uden den store træning. Det gør derfor padel til en velegnet sport, når man vil lave en aktivitet med familien eller vennerne, og denne egenskab er uden tvivl tiltalende, blandt især de unge voksne. En anden stor fordel ved padel, som også kan have indflydelse på sportens popularitet, er, at den ikke er så fysisk hård, som de andre ketchersports, såsom tennis, squash og badminton, og det er derfor mere oplagt at spille padel for hyggens skyld.

Padel er også for de konkurrencemindede

Selvom det kan lyde lidt som en hyggesport ud fra det ovenstående, så er der skam også både turneringer og ranglister for de mere konkurrencedrevne mennesker. Siden år 2018 har der været afholdt danmarksmesterskaber i padel, for både damer, herrer og mix. Ligesom med andre sportsgrene, er der flere niveauer inden for padel, så du behøver ikke at være bange for at skulle op imod nogen, der er meget bedre end dig, hvis du begynder at spille padel på konkurrenceniveau, så længe du kender dit eget niveau, og det kan din klub hjælpe dig med.