Forside Vild Med Padel klummen WPT i Danmark – Vild med Padel

WPT i Danmark – Vild med Padel

0
1178
Vild med padel - Tine & Mikael

Indlægget er blevet opdateret d. 19/05/2021

Fernando Belasteguin, Gemma Triay, Juan Lebron, Marta Ortega, Pablo Lima er navne, som vi er vant til at se, når Word Padel Tour (WPT) afholder turneringer rundt omkring i verden. Vi er mange der har kigget misundeligt over til vores svenske venner, når de har afholdt afdelinger af WPT først i Båstad, og senere i 2021 i Malmø. I øvrigt blev der solgt over 25.000 billetter på to dage til WPT afdelingen i Malmø!

Vi er nok mange, der har drømt om en afdeling af WPT i Danmark. Men selv om der er godt gang i udviklingen af padel i Danmark, er det nok kun de største optimister, der troede på at året 2022 ville være året, hvor det ville ske… Men Tine Naja Haut Larsen og Mikael Thobo har troet på det. Lige siden de valgte at satse 100% på padelsporten, har de haft et håb og en drøm om, at det var dem der kunne gøre det der virkede umuligt.

Gennem hårdt og vedholdende arbejde med deres kontakter i Spanien, blandt andet de danske leverandører af padel banerne PadelGalis, som også er officielle leverandører til WPT, og samarbejdet med Brian Sørensen, stifter af PadelPadel, er drømmen gået i opfyldelse.

Vi er mange der ikke kan få armene ned og glæder os til at være med til at sætte Danmark på padel verdenskortet i foråret 2022. Det betyder også at der er mulighed for nogle danske spillere at få et wildcard og være med på rejsen.
Mon ikke det betyder at der bliver skruet op for træningstimerne rundt omkring på padelbanerne i Danmark, for at få et af de attraktive wildcards der er i spil.

I første omgang vil kvalifikations turneringer blive spillet i de PadelPadel centre, som Brian Sørensen er ved at opføre rundt omkring i Danmark. Selve hovedturneringen vil blive afholdt et sted i Øresundsregionen, og det vil blive spændende om vi kan lokke vores svenske venner med, så vi måske kan slå deres rekord med 25.000 solgte billetter.

Du kan høre interviewet med Tine og Mikael i nyeste afsnit af Vild med Padel og vi vil løbende følge med i deres spændende projekt, så vi kan komme med på rejsen frem til WPT starter op i Danmark til foråret 2022.

Har du også stor passion for padel, og vil du gerne dele din historie, forening eller noget tredje? Så er du velkommen til at kontakte os på [email protected] eller på instagram på padelfreak.dk, hvis du mener det er en historie vi bør vide mere om.