Ugens Spiller – Lasse Hviid (Uge 44)

0
469

Jeg hedder Lasse Hviid og er 15 år. Jeg går i 9. klasse på Tåsinge, hvor jeg bor.

Hvordan og hvornår fik du øjnene op for padelsporten?
Jeg har altid dyrket sport, men indtil for 4 år siden fik øjne op for padel. Til at sarte med var det mest med familien, men det udviklede sig hurtigt.

Nu spiller jeg gerne med andre unge og voksne på Tåsinge, og stiller op i turneringer sammen med min storebror. Jeg spiller padel næsten hver dag og får træning.

Hvad niveau spiller du på?
Jeg er en del af ungdomslandsholdet og elsker at træne og blive bedre. Jeg træner i fitness ved siden af padel for at få mere styrke og power i mit spil. Jeg synes, det er svært at definere mit niveau, men jeg stiller op i både 200 og 400 turneringer med fine resultater og har de sidste par år vundet DM i U14, klub DM U16 og klub DM U18.

Hvor er du at finde, når du spiller padel?
Jeg spiller mest på Tåsinge. Vi har 2 udendørsbaner og får snart en hal – det glæder jeg mig virkelig til. Hvis jeg vil spille indendørs, kører jeg til Padelpadel Odense eller i Svendborg Padelclub.

Hvad er det fedeste ved padel?
Det fedeste ved padel er at udvikle mig, og jeg vil gerne være blandt de bedste – en dag.

Hvad er dine drømme og planer inden for padelsporten?
Min drøm inden for padel er at spille WPT en dag. Det skal der arbejdes rigtig hårdt for og det bliver der gjort. Jeg skal på Staby efterskole til næste år, hvor jeg skal have træning af Alex Laugesen og spille padel hele tiden, og der håber jeg at udvikle mit padel spil endnu mere.

Dit bedste råd til folk derude, der overvejer at begynde til padel
Gør det! Spil padel og ha’ det sjovt. Så kommer man langt og glæden ved padel vil vokse.