Forside Ugens Spiller Ugens Spiller – Johanne Axelsen (Uge 38)

Ugens Spiller – Johanne Axelsen (Uge 38)

0
1177

Indlægget er blevet opdateret d. 24/09/2021

Jeg hedder Johanne Axelsen, 26 år og bor i Odense. Jeg blev uddannet psykolog fra Syddansk Universitet i sommer. Jeg arbejder nu på Syddansk Universitet og skal skrive en PhD fra næste år.

Hvad niveau spiller du?

Jeg har spillet padel i lidt over et år og spiller nok ca. niveau 3. Jeg har spillet badminton, siden jeg var 6 år og er nok bedre til slagene over hovedet end nede ved bagvæggen 😉

Hvordan og hvornår fik du øjnene op for padelsporten?

Min kæreste, Alexander, skal have æren for at have introduceret mig til padel for ca 1,5 år siden 🙂 jeg har siden august i år lagt badminton helt til side for kun at fokusere på padel.

Hvor er du at finde, når du spiller padel?

Min ‘hjemmebane’ er Padelboxen i Odense, da jeg synes, de har de har fedeste baner og faciliteter. Boxen er også god til at arrangere en masse fede tuneringer og sociale arrangementer.

Hvorfor spiller du padel?

Jeg spiller padel, fordi jeg synes, det er en rigtig sjov og social sport. Min dag bliver altid bedre af at komme i Boxen for at spille og møde alle mine yndlings-padelmennesker. Derudover er der nogle helt andre taktiske og tekniske elementer end i badminton og jeg synes, det er fedt at blive udfordret til at skulle lære noget helt nyt.
Jeg er et kæmpe konkurrencemenneske, så kampene og turneringerne i padel er lige noget for mig. Kombineret med en masse socialt hver gang man kommer i hallen – det synes jeg, er helt perfekt.

Hvad er det fedeste ved padel sådan helt generelt?

Jeg synes det sociale aspekt i padel er så fedt. Man kan spille på kryds og tværs med mange forskellige mennesker, der er et bredt netværk af padel-glade mennesker. Jeg synes også, det hårde spil i flugtninger, og især smashes, er et fedt element.

Har du en fast spillepartner? Hvad er vigtigt for dig i en padelpartner?

Alexander er min faste mixmakker – i damedouble har jeg spillet med lidt forskellige damer fra Odense, men primært Mathilde Aaskov og senest Line Madsen.
Det er vigtigt for mig,m at der er god energi på banen, intensitet og fokus. I badminton spillede jeg primært single, så jeg synes, det er fedt, man kan geare hinanden op på banen – på den fede måde.

Hvad er dine drømme og planer inden for padelsporten?

Jeg drømmer om at kunne blive en mere fast del af landsholdet og vinde nogle turneringer på A-niveau. 🙂

Hvad er dine top 3 padel produkter?

Da jeg spillede badminton spillede jeg med Yonex – derfor er mine yonex all court sko de helt perfekte for mig, da de har samme opbygning som mine gamle badmintonsko.
Derudover er jeg rigtig glad for mit Spitfire bat fra Enebe. Hvis jeg hårdt presset skal nævne en tredje ting, så bliver det min taske fra Yonex, som har plads til alt, hvad man skal bruge til en hel dag til turnering.

Hvad betyder padel for dig?

Jeg har fået en masse nye og helt vildt dejlige mennesker ind i mit liv nede fra Padelboxen, mit sociale netværk er blevet udvidet og det er fedt.
Derudover er det fedt at føle, man stadig har laaang vej, før man har nået et ‘højt’ niveau, men at man rykker sig hver gang, man træner.

Dit bedste råd til folk derude, der overvejer at begynde til padel?

Afsted! Jeg har aldrig spillet med eller mod nogen, som ikke havde det fedt i al tiden, de var på banen.