Indlægget er blevet opdateret d. 09/12/2021
Lidt om dig
Jan Paulsen, 50 år og tidligere håndboldspiller på landsholdet.
Hvad niveau spiller du på (1-7)
Det må andre vurdere.
Hvordan og hvornår fik du øjnene op for padelsporten?
Det gjorde på jeg på Club La Santa for ca. 10 år siden.
Hvor er du at finde, når du spiller padel?
Spiller og arbejder i PadelPadel i Aarhus.
Hvorfor spiller du padel?
Det gør jeg pga. det sociale, at konkurrere, det taktiske og tekniske.
Hvad er det fedeste ved padel sådan helt generelt?
Det er klart det taktiske, placeringen, vurderingen, omstillingsparatheden og det tekniske.
Har du en fast spillepartner?
Spiller rigtig meget med Jesper Holmris, fordi vi har samme indstilling og god kemi og så har vi spillet håndbold med og mod hinanden siden ungdomsårene.
Hvad er dine drømme og planer inden for padelsporten?
Det er at deltage i flere turneringer også i udlandet og spille flere turneringer og kampe for landsholdet.
Hvad er dine favorit padelprodukter?
Sane bat og Hummel sko.
Hvad betyder padel for dig?
Ja, det har faktisk gjort, at jeg har bevæget mig fra håndbold over i Padel, som har været et stort spring.
Dit bedste råd til folk derude, der overvejer at begynde til padel
At hygge sig og have det sjovt med sine venner og de bekendtskaber man får ved at spille Padel.