Jeg hedder Glenn Hvillum Sørensen og bor i Kolding. Jeg er 30 år gammel og til dagligt er jeg Sales Manager hos GABBA (tøjvirksomhed i Kolding) og har ansvaret for Danmark, Grønland, Færøerne & Island.
Hvad niveau spiller du på?
Jeg har spillet elite Lunar liga så tænker det er på omkring de 4+ (uden helt og kende skalaen til ende, men det er mit bud).
Hvordan og hvornår fik du øjnene op for padelsporten?
Jeg prøvede padel for første gang tilbage i 2019 da Padel Club åbnede deres første 4 baner i Kolding. Og lige siden har jeg været total bidt af sporten.
Hvor er du at finde, når du spiller padel?
Jeg er nok mest og finde i We Are Padel Kolding. Det er klart der jeg spiller mest. Det er også her vi (GABBA) er banesponsor. Men ellers bliver man også inviteret lidt rundt omkring til andre center for at spille en kamp, hvilket også er en fed og fleksibel del af sporten.
Hvorfor spiller du padel?
Det er en god blanding vil jeg sige. Selvfølgelig er det for hyggen og fordi jeg elsker at spille padel, men alt efter modstander så er seriøsiteten også derefter.
Hvad er det fedeste ved padel sådan helt generelt?
Jeg syntes klart det er tempoet og de forskellige niveauer/dueller der gør padel meget speciel. Det er også en sport som man “forhåbenligt” kan spille til man bliver en del ældre. Desværre i andre kontakt sportsgrene siger kroppen ofte stop pga. skader osv.
Har du en fast spillepartner?
Jeg har lidt forskellige jeg spiller “fast” med, men dog med lidt rotation – igen det kommer meget an på niveauet. Men ellers så møder man også mange andre dygtige padel spillere som man får arrangeret nogle kampe med. Jeg vil sige det sådan at gerne en makker som elsker at vinde – det er aldrig sjovt at tabe i padel uanset niveau 😉
Hvad er dine drømme og planer inden for padelsporten?
Tror min drøm er og kunne spille så længe som muligt. Udover at spillet gør en glad så holder det også en igang. Men at skulle spille på højere niveau end jeg spiller nu bliver desværre nok svært da jeg pga. mit arbejde ikke har tiden til at spille og træne så mange gange i ugen som før.
Hvad er dine top 3 padelprodukter?
Personligt spiller jeg med Drop shot’s Conqueror modeller og har klart fundet min type bat her. Det giver mig både kontrol og power på samme tid, kæmpe anbefaling herfra.
Dertil har jeg selvfølgelig min drop shot taske Drop shot Mylar JMD bag og så spiller jeg pt. med Nox AT10 Lux sko i Hvid.
Hvad betyder padel for dig?
Padel betyder rigtig meget for mig og som nævnt tidligere så kan padel så mange gode ting. Det sociale og det sportslige bliver for mig kombineret på en perfekt måde, og dem som vil det seriøst kan også det, så helt klart JA padel har givet mig en masse gode timer samt oplevelser gennem tiden.
Dit bedste råd til folk derude, der overvejer at begynde til padel?
Book en tid på GABBA banen i We Are Padel i Kolding og kom ud og få det prøvet. Men husk det er farligt, fordi man bliver bidt af det møg 😉