Indlægget er blevet opdateret d. 17/01/2022
De sydamerikanske topspillere Pablo Lima og Maximiliano Sánchez har annonceret, at de skal spille sammen i den kommende sæson.
Det er ikke unormalt, at der under sæsonpausen for World Padel Tour opstår nye partnerskaber, blandt de etablerede spillere.
Det er allerede blevet tilfældet for to spillere på herresiden, da den 35-årige argentiner Maxi Sánchez tidligere på måneden offentliggjorde, at han i 2022-sæsonen vil komme til at dele banehalvdel med den jævnaldrene brasilianer Pablo Lima.
– Jeg er spændt og motiveret omkring, at skulle dele bane med den gode spiller og endnu bedre person @PablosJoseLima. Vi vil kæmpe og arbejde hårdt for at vise den bedste udgave af vores spil, skriver Maxi Sánchez på sin Twitter-profil.
De to sydamerikanere har hver især lagt nr. 1 på verdensranglisten, og var i 2021 begge turneringsvindere med deres respektive partnere. De har samlet set 71 turneringssejre imellem sig, så alle tal indikerer, at der er basis for en lovende doublekonstellation.
Sánchez spillede i 2021 sammen med argentineren Luciano Capra, imens Pablo Lima nåede at have både Agustín Tapia og Javi Ruiz som makker.
Padel Freak vil følge både ovenstående makkerpar, og resten af verdenseliten, når sæsonen i februar skydes i gang med turneringen Miami Padel Open.