Indlægget er blevet opdateret d. 09/01/2022
Sæsonfinalerne for World Padel Tour fandt søndag sine vindere i en fyldt Madrid Arena i Spanien. Turneringen – som i år blev streamet af et rekordhøjtantal seere – er navngivet Estrella Damm Master Final, og kun de 8 bedste par på herre- og damesiden spiller med.
Verdensetterne Juan Lebrón og Alejandro Galán, stod til potentielt at miste deres førsteplads efter en stribe blandede resultater i efteråret. Det blev dog ikke en realitet, da det spanske par gik hele vejen og vandt titlen efter en 6-4, 6-4 finalesejr over Sanyo Gutiérrez og sidste års vinder Agustín Tapia.
På kvindesiden blev anden-seedede Ari Sánchez og Josemaría det yngste par hidtil til at vinde sæsonfinalerne, da de efter en 6-4, 6-2 sejr over Marta Marrero og sidste års vinder Lucía Sainz, kunne løfte trofæet.
Næste års sæson begynder med Miami Padel Open som løber af stablen 22-27. februar. Det er kun anden gang en turnering i World Padel Tour-regi finder sted i USA.