Forside Padelsko De Bedste Udendørs Padelsko

De Bedste Udendørs Padelsko

0
878

Indlægget er blevet opdateret d. 07/01/2024

Er du i tvivl om du bør have et par udendørs padelsko?

Vi har lavet en guide der tager dig igennem nogle af de ting du skal være opmærksom på, når du skal vælge en udendørs padelsko. Derudover har vi fundet et par af vores egne favoritter frem til udendørs brug — så du kan komme ud og spille i det danske vejr. 


Bedste udendørssko fra Adidas

Adidas Barricade

Adidas-Barricade-siden
Adidas-Barricade-ifoert

Den legendariske Barricade model fra Adidas er tilbagevendt til stor glæde for mange. Det er en ikonisk sko, som er kendt for at være lidt af et power-house af en sko. Her er tale om Adidas’ mest slidstærke og robuste model, perfekt til en så stabil oplevelse som muligt på udendørspadelbaner der er større risiko for ujævnt sand, fugt og andre forhold. 

Barricade er dog langt mere end blot robust – Adidas’ har blandt andet benyttet BOUNCE-teknologien, for et optimalt og komfortabelt afsæt i duellerne. De asymmetriske snørebånd, er sat for at mindske slid og forlænge holdbarheden, ved “foot drags” når man kommer rundt i yderpositioner på banen. Alt i alt et sublimt bud på en udendørssko Adidas har med deres Barricade model.


Pros

Slidstærk
Komfort
Stabilitet

Cons

Vægt
Pris

Den bedste pris på Adidas Barricade:

Bedste udendørs sko fra Asics

Asics Solution Speed FF 2 Clay

Solution-Speed-FF-2-Clay SKRÅ
Solution-Speed-FF-2-Clay-BlackGreen-Gecko SÅL

Asics Solution Speed FF 2 Clay har en sål der især tilgodeser et godt greb til det lidt hårdføre udendørs spil. Selvom skoen – lidt modsat vores andre udendørsanbefalinger – er letvægtig, sørger “Dynawrap”-teknologien for, at der alligevel er god stabilitet i forfoden når man hopper og slider på banen. Der er ligeledes sørget for god komfort, som det generelt er tilfældet med sko fra Asics. Så er man en spiller der primært spiller på baner med sand, og gerne vil være sikker på at ens greb er så optimalt som muligt, er Asics Solution Speed FF 2 Clay et fornuftigt bud på en potentiel investering. 


Pros

Godt greb
Høj stabilitet
God ‘acceleration’

Cons

Mindre fleksible
Lidt smalle

Den bedste pris på Asics Solution Speed FF 2 Clay:

Bedste udendørssko fra Head

Head Sprint Team 3.0 Clay

Er baner med sand ens favorit underlag, er Head Spring Team 3.0 Clay en anbefaling fra redaktionen. Gummitypen Hybrasion+ giver, kombineret med mønsteret under skoen, et godt greb på glatte udendørs padel baner. Skoens lave midtsål bidrager til et godt greb, og en god følelse når man bevæger sig på underlag med sand. Som en bonus er skoen beriget med “Drift Defense”-teknologien som beskytter ens tæer og inderside af foden, hvis man er glad for at ‘slide’ rundt på sandet, og ikke er bange for at komme rundt i yderpositioner for at vinde hver en bold.


Pros

Greb
Pris
Stabilitet

Cons

Åndbarhed

Den bedste pris på Head Sprint Team 3.0 Clay:

Bedste udendørssko fra Nike

Nike Air Zoom Vapor Cage 4

Selvom Rafael Nadals pro model egentlig er en tennissko, har skoen dog meget af det man ønsker sig for en god udendørs padelsko. Konstruktionen er ligesom Air Zoom Vapor Pro: Zoom skums sål, der giver godt med fart og stødabsorbering. VaporWeave overdelen, gør skoen både slidstærk og meget åndbar. Cage modellen har en kraftigere Vapor konstruktion, sammenlignet med Pro-modellen, hvilket dog gør den mere slidstærk. Dette er dog blot med til at gøre den særligt ideel, til lidt mere hårdfør udendørs brug. 


Pros

Slidstærk
Høj komfort
Fedt design

Cons

Pris

Den bedste pris på Nike Air Zoom Vapor Cage 4:

Bedste udendørs padelsko til kvinder

Drop Shot Zapatilla Vega Dame Unico

Den her model fra Drop Shot vurderer vi her på redaktionen er et godt bud på en udendørssko til kvinder. Da Drop Shot producerede skoen havde de tre hovedformål for øje – robusthed, holdbarhed og komfort. Tre egenskaber vi bestemt er fortalere for, når det kommer til at skulle begå sig i noget lidt hårdført udendørs spil. Drop Shop har benyttet sig af en anti-slip teknologi, som givet er solidt greb på baner med masser sand, eller som evt. er lettere fugtige grundet regn. Derudover kommer den i et stilrent feminint design, så padelæstetikken ligeledes holdes intakt. Alt dette til en overraskende favorabel pris. 


Pros

Holbarhed
Komfort
Pris

Cons

Stødabsorberingen

Den bedste pris på Drop Shot Zapatilla Vega:

Udendørs padel

Padel baner skyder op rundt omkring i landet, og der åbner nye baner hele tiden. På grund af sportens hurtigt voksende popularitet, ses der muligheder i at åbne padel baner stort set alle steder. Dette betyder også at der både ses udendørs, såvel som indendørs baner.

De indendørs padel baner ses ofte i de såkaldte padel centre/haller, hvor flere baner er samlet under et tag. Du kan dog også finde enkelte i lokale indendørs idrætsanlæg, hvis pladsen tillader det. 

De indendørs baner giver særligt ideelle forhold ift. lys, vind og generelt klima — men har dog også sine faldgruber. De mest regelmæssige udfordringer vi ser på de indendørs baner i Danmark er at de ikke har den ideelle loftshøjde, og banerne er ofte placeret så tæt, at de ikke tillader spil udenfor banen. 

De udendørs baner — som er særligt populære om sommeren i Danmark — har de præcis modsatte fordele og ulemper. Her kan du nyde godt at den ofte bedre plads mellem banerne, og den ubegrænsede “lofthøjde”, men må derimod bære over med vind og vejr. 

Dog er padel ikke lige så påvirket af vinden, som andre udendørs ketcher- og boldsport. Dette skyldes padels overvejende tætlukkede bane, der tager en stor del af vinden. 

I Danmark har vi dog ikke den luksus, som det sydspanske klima tilbyder, der gør udendørs baner spilbare stort set året rundt. 

Vi må tage højde for både fugt, kulde og stærke vinde — derfor kan en udendørs padelsko være en god tilføjelse til dit udstyr. 

Har du brug for udendørs padelsko?

Hvis du udelukkende spiller padel indendørs, så har du måske ikke behov for en ekstra padelsko. Er du til gengæld, ligesom os andre, en af dem der synes det er fantastisk spille udendørs i den danske sommer sol — eller blot hvis det er den eneste bane ledig. 

Ja, så kan en udendørssko være en god ide. 

Vi kommer ikke udenom at klimaet i Danmark stort set altid vil være anderledes udendørs end indendørs. Hvis du derfor hiver dine indendørs sko med udendørs den anden halvdel af året, vil de derfor opleve et større slid, end hvis de kun blev brugt indendørs.

Det kan derfor være en god idé at finde en sko der holder bedre i den fugtige luft, og en sål der holder til det øgede skidt lag, der er på udendørs baner. 

Hvad er forskellen på udendørs og indendørs padel?

Forskellen på udendørs og indendørs padel ligger ikke så meget i spillet, men derimod i banen.

Særligt i Danmark er banerne underlagt vores nordiske og varierende klima, hvilket kan gøre banerne meget anderledes at spille på. 

Hvor det indendørs nærmest kun er mængden af sand, der har betydning for hvor meget greb der er i banens underlag, er der udendørs flere ting der spiller ind. Regn og fugt er med til at gøre banen glattere. Mængden af sand, skal også oftere justeres, i det vinden er med til at fjerne noget af den løbende, og baner kan derfor oftere mangle. Naturens slid på kunstgræsset er med til at tage noget af grebet ud af overfladen. 

Det kan derfor ikke blot være fornuftigt at have en sko til udendørs brug. En ekstra sko til banens forhold — uanset om det er indendørs eller udendørs — kan være en rigtig god ide.  

Hvad skal du kigge efter på udendørs padelsko?

  1. Greb

Det rigtige greb i skoene er ikke blot vigtigt for dit spil, men også for at minimere risikoen for skader. Hvis du har for lidt greb, vil du have risiko for at glide, falde eller på andre måder komme til skade. Har du for meget greb, vil du forårsage øget belastning til muskler og led, ved stop, vendinger og hårde opbremsninger. Det er derfor vigtigt at have det nogenlunde rette greb til banen du spiller på.


Da du ofte vil opleve at der er en smule mindre greb i banen udendørs, vil vi anbefale at du leder efter en sko, med en smule mere greb end din normale sko. 

  1. Materiale / Holdbarhed

Hvis din padelsko skal kunne holde til nogle regnvåde baner, ligge lidt fugtigt i en taske og sand, skidt og snavs fra banens overflade, så kan det være klogt at kigge på materialerne. Materialerne er med til at sikre skoen holdbarhed og levetid — og leder du efter en decideret udendørs sko, så er dette en faktor du bør kigge efter.

En all-court eller grus tennissko kan være et rigtig godt bud, da de ofte er lavet til at kunne modstå lidt af hvert. Da grusbaner har det med at slide meget på sko, vil de derfor kunne holde dig længe, på en udendørs padelbane. 

  1. Stabilitet

Stabilitet er selvfølgelig en selvfølge når man kigger efter sportssko, for at undgå skader. Behovet for stabilitet i en sko er meget individuelt, og afgøres af mange ting. Det kan være du har behov for mere svangstøtte end andre, har tidligere ankelskader eller andet der gør dit behov for støtte og stabilitet større eller mindre end din padel makkers. Det er derfor noget du bør have i overvejelserne. 

Da du som tidligere nævnt, oftere vil opleve dårligere greb på udendørsbaner, vil vi anbefale at du går efter lidt mere støtte og stabilitet end normalt, for at minimere chancen for skader.

  1. komfort

Sidst men ikke mindst har vi komfort. 

Komfort er jo yderst individuelt, og en behagelig sko for én, kan være ubehagelig for en anden. Det er derfor bare at prøve skoene på, og se hvordan de føles, og sidder på din fod. 

Har du ikke mulighed for at prøve skoene, kan det være en god idé at holde dig til mærker du i forvejen kender eller ejer. Her kender du bedre pasformen og størrelsen,  og vil derfor have lettere ved at vælge rigtigt første gang.

FAQ